Information 


MAILLISTE vedr. Copenhagen Flamenco Festival / Atelier Flamenco - skriv til margitingtoft@gmail.com med teksten “Mailliste - ja tak”

Margit Ingtoft tilbyder en interaktiv undervisningsdag med foredrag om flamencoens historie til landets gymnasier via musik-, lyrik-, billed- og videoeksempler, og naturligvis undervisning i dansens forskellige elementer; rytme, palmas, zapatos og bevægelse til flamencomusik. Der lægges vægt på teamsamarbejde og pardans. Kompendium udleveres til evt. senere anvendelse i undervisningen i spansk, religion, idræt eller tværfagligt emne.

EN DAG MED FLAMENCO


Margit Ingtoft tilbyder workshops i flamencodans for børn, for begyndere og for øvede dansere. Pris, sted og tid annonceres fortløbende. Klassen indledes altid med en grundig opvarmning og arbejde med de enkelte teknikker og afsluttes med et lille koreografisk forløb. Der lægges specielt vægt på den rytmiske forståelse i udførelsen af zapateado (trinarbejdet), brazeo (arm og hånd-bevægelse) og mercage (bevægelse i rummet). Desuden lægges der vægt på at få integreret dansen sikkert og uden nervøsitet hos hver enkelt danser – alt efter niveau.

WORKSHOP


La Delgaita (Margit Ingtoft) samt musikere formidler på autentisk og passioneret vis flamenco – både på den intime scene og til store koncerter. Margit Ingtoft har siden 1994 blandt andet optrådt til private og offentlige arrangementer i Spanien, Frankrig, Sverige, Norge og Danmark.

KONCERT -
FLAMENCOSANG,
MUSIK OG DANS


Margit Ingtoft tilbyder en unik time med flamencodans for lige præcis dine venner og veninder eller dit selskab. Margit Ingtoft beretter om flamencodansens historie, underviser Jer i de forskellige elementer i dansen; rytme, palmas (klap), zapateado (trinarbejdet), brazeo (arm- og håndbevægelser) og optræder med et flamenconummer. Til slut kan i danse en lille flamencokoreografi- med sved på panden. Fotos og video i starten og til slut. Kostume til en evt. brud kan lejes.  

POLTERABEND /
TEMADAG / FEST


Atelier Flamenco åbnede i 1995 på initiativ af Margit Ingtoft. Atelier Flamenco har gennem 20 år tilbudt guitar-, sang- & danseundervisning til børn og voksne på alle niveauer. Atelier Flamenco lå i godt 20 år på Vesterbrogade 112C, men fremover tilbydes timer i FLAMENCODANS forskellige steder i København, blandt andet i Hørsholmsgade på Nørrebro. Fremover tilbyder Margit Ingtoft undervisning af grupper på 10 personer efter aftale. Margit Ingtoft vil også holde FOREDRAG og tilbyde heldagsseminariet EN DAG MED FLAMENCO på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Under menupunktet Kalender finder du oplysninger om aktuelle kurser og begivenheder. 

Du er velkommen til at kigge forbi og se om flamenco kan tænde din indre glød, skrue op for din feminine power, styrke din tilstedeværelse i rummet og teste din koncentration i de mange gentagelser af trinfigurer og bevægelser. 

Medbring en lang sort nederdel (for kvindernes vedkommende) og et par solide dansesko med 4-5 cm. hæl. Da flamenco er en solodans, behøver du ikke medbringe en partner. 

Alle er velkomne!

ATELIER FLAMENCO


UNDERVISER

Margit Ingtoft - Danser, leder af Atelier Flamenco og cand.mag. Margit har danset siden '83 hos blandt andre Carmen Cortés, Manolete, Merche Esmeralda, Alejandro Granados, Rafaela Carrasco, Yolanda Heredia og Belén Maya på den legendariske flamencoskole Amor de Dios. Margit har bla. koreograferet til Det Kongelige Teaters operaelever og til Søren Østergaards Zirkus Nemo og danser og sanger Sicilia Gadborg i Strictly Ballroom, 2025. Margit har skrevet artiklen Sigøjnernes tid, Nærværets Æstetik om flamencodansen og speciale om Federíco García Lorca´s Cante Jondo og er pt i gang med at skrive en bog om flamenco i et kulturhistorisk perspektiv.


TILMELDING

Tilmelding sker via
Mobil 40596073
E-mail: margitingtoft@gmail.com

Betaling:
Mobilpay: 40596073


           Las mujeres más guapas son las que bailan flamenco